Grænseoverskridende taxikørsel

Aftalen om den grænseoverskridende taxitrafik mellem Finland og Sverige træder i kraft den 25. november 2012. Aftalen gør det muligt at fortsætte den taxitrafik, som allerede bedrives på nuværende tidspunkt, og at videreudvikle taxitransporterne.

Med aftalen er der indgået fælles spilleregler for taxitrafik over statsgrænsen i nord. Hensigten er at udvikle det nordlige grænseområde mellem Finland og Sverige, at fjerne grænsehindringer og at udvikle erhvervsdriften, beskæftigelsen og befolkningernes velfærd.

Det finske Statsråd godkendte den 8. november 2012 en forordning til stadfæstelse af aftalens ikrafttrædelse.

Aftalen omfatter bestemmelser om taxiselskabernes pligter, og om hvordan taxitrafikken må udøves.

Bag aftalen ligger manglen på taxiservice Nordsverige. Af denne grund har taxifirmaer fra de nordligste Finland allerede i flere år kørt taxi også på den svenske side af grænsen. De finske taxichauffører har regelmæssigt kørt skoletaxi, ældretransport og bestilt taxitransport i Sverige. Tilsvarende har de svenske chauffører kunne køre over grænsen til Finland. Nu er det imidlertid meningen, at gøre denne praksis officiel og regulere den nærmere.

Finske taxichauffører kører desuden på den norske side af grænsen i Finnmarken.