Rejsebeskrivelse skrevet af Jytte Boysen, medlem af motionsgruppen Ørestad Stavgang under Hjerteforeningens Lokalkomité Ørestad/Sundby. Billederne: Bjørka Schandorff.
Fra første gang jeg, på en stavgangstur i efteråret 2011, hørte om muligheden for, at der ville blive arrangeret en rejse til Finland med stavgangsgruppen, tænkte jeg: “Den må du med på.” Og heldigvis kom vi af sted. Interessen blandt stavgængerne viste sig nemlig at være stor, for da rejsen blev en realitet, var vi i løbet af kort tid 17 tilmeldte, og det har været en fantastisk oplevelse.
Jann Kuusisaari, næstformand i Hjerteforeningens Lokalkomité, stavgænger og fra Finland, har, i samarbejde med Eija Buch Olsen, Big Travel, gjort et grundigt forarbejde, der både pris- og planlægningsmæssigt kom os alle til gode.
Vi mødte fredag den 14. september forventningsfulde op i Københavns Lufthavn Kastrup, hvor vi kl. 8.55 uden problemer fløj med Finnair til Helsinki. Her blev vi indlogeret på Hotel Seurahuone, centralt beliggende lige over for hovedbanegården. Det var et rart, gammelt hotel fra starten af 1900-tallet ned gode værelser og en stor, fin spisesal med en overdådig morgenbuffet. Det siges, at Carl Gustav Mannerheim i sin tid holdt af at komme her og spise, hvor han sad på første sal og kunne skue ud over salen og samtidig spise uforstyrret.
Vi skulle være to dage i Helsinki, og vejret var med os, så bortset fra enkelte regnbyger skinnede solen stort set fra morgen til aften. Umiddelbart efter indlogeringen på hotellet mødtes vi med repræsentanter fra den finske hjerteforening (Sydänliitto) og lokalkomitéen i området, og sammen gik vi rundt i Helsinki på en interessant og oplysende tur. Med den begrænsede tid, vi havde til rådighed, var det luksus at blive guidet rundt. Vi fik set alle de væsentlige turistattraktioner, sejlet i skærgården, spist frokost på markedspladsen ved havnen, fik shoppet og sluttede vor tur med en kop kakao i det dejlige solskinsvejr. En storby, man har lyst til at vende tilbage til, frodig og grøn samt smukt beliggende ved skærgården og Den Finske Bugt.
Søndag den 16. september fløj vi om formiddagen igen med Finnair 170 km nord for polarcirklen til Kittila Lufthavn. Efter en kort, smuk køretur med lufthavnsbussen, med efterårets farver passerende forbi, ankom vi til Levi og blev sat af lige uden for vort hotel, Spa Hotel Levitunturi, hvor vi nu skulle være de næste fem dage. Afdelingen, hvor vi skulle bo, lå bag hovedbygningen. Nogle havde valgt at bo alene, andre boede to og to og enkelte boede tre sammen. De fleste lejligheder bestod af to rum, med to sovepladser i hver, samt badeværelse og et lille køkken. Det var helt perfekt og meget tiltalende. Vi fik morgenbuffet på hotellet, men skulle selv sørge for de øvrige måltider.
Da det var et spa-hotel, havde vi tilgang til flere pools, nogle med udsigt til fjeldet, spa inde og ude, kolde og varme bassiner, vandmassage på hoved/nakke, lænd og fødder, vekselbade samt diverse saunaer og finsk bad samt wellness, fitness og bowling. Det var virkelig dejligt og blev flittigt benyttet, bl.a. var det velgørende efter vore lange fjeld- og vandreture.
Efter indkvarteringen gik vi i samlet trop hen på Levis turistbureau for at orientere os. Levi-området er det største skisportssted i Finland med 230 km langrendsspor og 48 slalombakker af forskellig sværhedsgrad, og skisportssæsonen er temmelig lang ca. fra oktober til maj med rigtig mange turister.
Herefter slentrede vi rundt i byen, hvor der lå to velassorterede supermarkeder, en del hoteller, barer og restauranter samt souvenirbutikker m.fl. Denne aften gik vi individuelt ud og spiste og smagte bl.a. pizza med rensdyrkød.
Om aftenen var der karaoke på hotellet, mens finnerne dansede i stor stil. I spisesalen spillede et orkester, og salen var stuvende fuld af dansende par. Folk strømmede til i busser og taxaer, og det gentog sig hver aften. Stuart sang også karaoke, på finsk, mens vi sad og lyttede til ham og betragtede det hele.
Næste formiddag kom tre kvindelige repræsentanter fra Hjerteforeningen i Lapland og hilste på os. De fik overrakt gaver, som vi havde med hjemmefra. Vi havde også mødt to finske søstre, der havde boet i Danmark i mange år, og som nu var på ferie i Levi, blot boede de på et andet hotel end os.
Vi skulle alle ud at gå i dag, og Hjerteforeningens tre repræsentanter samt de to søstre gik med os.
Man kunne gratis låne stave på hotellet, hvad mange benyttede sig af. Nogle af os gik en kortere rute, andre dobbelt så langt. Vi gik af afmærkede stier, og af og til var der lagt brædder ud, da terrænet kunne være temmelig ujævnt. Ruten skulle vise sig at være meget smuk og afvekslende. Efteråret var på vej, og vi gik blandt fyrretræer og gyldne birketræer, og skovbunden var overalt dækket af forskellige planter og bær i røde, lyserøde og grønne nuancer, den var et helt kapitel for sig, og havde det regnet, var der dugdråber overalt. Det var helt ubeskriveligt.
Pludselig dukkede der forskellige fitnessredskaber op midt i skoven, og Kirsten (på 80) lagde flot ud med at gå armgang, balancegang og lave rygøvelser, (og i øvrigt svømmede hun som en fisk hjemme i hotellets pool). Det var imponerende.
Efter nogle timer vendte vi tilbage til hotellet, og hvor var det dejligt at få en kop kaffe med brød og snakke hyggeligt sammen ovenpå turen.
Om aftenen var der fælles spisning på lappisk restaurant Hullun Poron Kammi i Levi.
Næste dag regnede det, så først ved middagstid tog vi med gondol op ad Levi Fjeld til Hotel Levi Panorama, hvor vi så et interessant inden- og udendørs same-museum, med bl.a. skure bygget på pæle af frygt for at ulve skulle æde provianten. Herefter blev vi budt på kaffe på Hotel Levi Panorama. Regnen stilnede af, og vi nød den smukke udsigt oppe fra fjeldet, som er meget stejlt at gå op og ned ad. Nogle valgte alligevel at gå ned, andre tog gondolen, og et par stykker gik hele vejen ned ad en trappe, lavet af træbjælker.
Vi havde denne aften ikke lyst til at spise ude, og nogle af os dækkede derfor et hyggeligt middagsbord i hallen, hvor vore værelser lå, og spiste kylling, pizza og wokblanding varmet i mikrobølgeovnen. Kirsten fremtryllede herefter en dessert af blåbær, hun havde plukket, serveret i dessertskåle med et lille papirrør med sukker i til hver og mælk til. Hvor hun pludselig fik dessertskåle og sukker i rør fra, er der ingen, der ved, men det så fint ud og smagte bare så godt. Det blev en dejlig aften.
Det var hyggeligt at dele værelse, og selv om vi var på farten hele dagen, snakkede vi for det meste til langt ud på natten, men vågnede alligevel veloplagte hver eneste morgen. Min værelseskammerat fortalte mig et par aftenen sin livshistorie og spurgte, om jeg også havde lyst til at fortælle min? Det ville jeg gerne, og jeg begyndte fra en ende af, hvorefter hun i løbet af et kvarters tid snorksov!
Efter i ro og mag at have spist morgenbuffet, var det rart at se frem til endnu en udflugt. I dag skulle vi med gondol højere op ad Levi Fjeld, ca. 600 m. Det var meget diset, da vi kørte op, men den fortog sig langsomt, og da vi nåede toppen, skinnede solen, og det var et smukt syn med landskabet i både dis og sol. Herefter gik vi en tid oppe på fjeldet, men det var ikke ødemarken, vi var kommet ud i, for der var både lange gangbroer og grillpladser, og vi fandt bænke og borde og spiste vore madpakker og drak te.
Så begyndte nedstigningen. Nogle havde returbillet til gondolen, mens andre valgte at gå, og man blev aldrig træt af at nyde udsigten.
Pludselig dukkede en flok rensdyr op, det var lige, hvad vi havde håbet på, men ikke forventet, og rentyren, med et mægtigt gevir, poserede gerne for fotograferne.
Herefter drak vi endnu engang en kop kaffe på en lille café ved foden af fjeldet, og det var en dejlig afslutning på turen at sidde og sludre sammen.
Den sidste dag regnede det atter fra morgenstunden, men de fleste af os ville alligevel gerne af sted på tur. Så det var bare på med regntøjet og det gode humør. Og humøret holdt hele dagen og heldigvis, for turen blev 16 km lang, uden mad og drikke.
Vi gik ad skovstier, der var en let dis og fuldt ud ligeså smukt som ovenfor beskrevet. Mange plukkede tyttebær og blåbær og også blomster. Indimellem var der små og store skovsøer, og på et tidspunkt kom vi forbi et kildevæld, med det klareste, rislende kildevand, det smagte rigtig godt. Der var både før og efter kilden lagt brædder ud hen over en meget fugtig mose, og da brædderne holdt op, gik vi gennem et område med mange fugtige blåbær. Ikke alle sko kunne holde fugten ude, så ved kilden vendte en del om, mens resten fortsatte.
Vi hvilede os en stund i en hytte med grill, hvor vi mødte finner på tur med hele oppakningen, og de ristede pølser på grillen. De forærede os en pakke rosiner, det blev fem til hver + tre pastiller, det smagte skønt og var dagsrationen, men mærkeligt nok var vi ikke særlig sultne.
Herefter blev terrænet på en lang strækning temmelig uvejsomt, da vi skulle igennem lange kløfter med store og små klippestykker, men alle klarede det i fin stil.
Det blev en pragtfuld tur, og vor sidste dag i Lapland kunne ikke have været brugt bedre.
Om aftenen var der fælles spisning på restaurant Sirkantähti i Levi.
Jeg synes, noget af det bedste ved turene var, når vi stille og roligt gik og snakkede sammen. Vi lærte hinanden at kende, som vi slet ikke havde gjort det før, det føltes meget berigende. Og samtidig når man gik her i den overvældende natur, var noget af det mest slående, hvor langt væk man følte sig fra alting.
Næste formiddag, fredag den 21. september, startede hjemrejsen. Vi tog afsked med Kristina, der skulle blive i Lapland en uge til. I bus kørte hun nordpå et par dage, for derefter at vende tilbage til Levi Bead and Breakfast. Mens hun var her, tegnede hun 10 skitser, der senere bl.a. skal udstilles på Finlands Ambassade, København; de bliver spændende at se.
Vi kørte i bus til Kittila Lufthavn, hvor vi uden problemer fløj til Helsinki. Pga. tekniske vanskeligheder var der lidt ventetid her, men ellers forløb hjemrejsen uproblematisk. Efter otte dages samvær sagde vi i Københavns Lufthavn på gensyn til hinanden, for heldigvis skulle vi jo i løbet af et par dage ses igen til stavgang.
Under rejsen var vi 17 personer en meget homogen gruppe, skønt vidt forskellige, i alderen 40-80 år. De fleste af os var dog 65+, og mange havde derfor en form for aldersrelaterede skavanker, som, tror jeg, bidrog til stor forståelse over for hinanden. Alle var også indstillet på godt humør, og vi oplevede ingen sure miner eller kontroverser.
Som dansker på ferie i Finland og finsk Lapland har jeg kun rosende ord tilovers for finnerne og landet. Alle, vi har været i kontakt med, har været imødekommende, rolige, venlige og hjælpsomme.
Helsinki er bestemt en by, jeg gerne vender tilbage til, og naturen i Lapland er storslået og smuk. En meget vellykket rejse, jeg vil huske tilbage på med glæde.
– Jytte Boysen
– – – – –
Læs også “Tur til Helsinki og Levi” af Margit Grome, der med på den samme tur.
Og se gruppens billedgallerier på Facebook: