Fælles nationalmelodi – en praktisk paradoks

Det kan godt være, at en eller anden dansk TV-kigger med hang til lige så meget sport, som de fleste finner, fra tid til anden er blevet forundret eller opmærksom på, at melodien til nationalsangen for både Estland og Finland er helt den samme.

Baggrunden er den næsten enkle, at da Finlands nationaldigter Johan Ludvig Runeberg (1804-1877) havde skrevet Vårt land på sit svenske modersmål i 1846 og oven i købet komponeret en melodi til den, kom den tyskfødte finske, Fredrik Pacius (1809-1891) – faderen til den finske musik – i 1848 – kun 4 år efter Adam Oehlenschlägers nye danske nationalsang – med en anden melodi, som uropførtes samme år. Et temmeligt skelsættende år i europæisk historie. Runebergs Vårt land blev oversat, men mest gendigtet med samme melodi til estisk af digteren, degnen, læreren og bladmanden – med tilnavnet “postipappa” – estlandssvenskeren Johann Voldemar Jannsen (1819 – 1890) med titlen Mu Isamaa og sunget ved den første af de utallige sangfestivaler i Estland i 1869. Dette under en periode, hvor de kulturelle bånd og kontakter mellem Finland og Estland oplevede et helt boom.

Først senere oversattes den til finsk af Paavo Cajander (1846-1891) med titlen Maamme. Den blev dog aldrig blevet stadfæstet som nationalsang officielt, selv om den de facto siden Finlands uafhængighed i 1917 var været accepteret som nationalsang.

Til gengæld blev den gjort til Estlands officielle nationalsang efter uafhængighedskrigen i 1918-20. Nationalsangen kan høres på nettet ved at klikke her.

Naturligvis var sangen forbudt i årene under Sovjet, men estlændere havde trods det mulighed for at høre melodien afspillet i finsk radio og TV fra tid til anden. Lige så naturligt var det sikkert, at tage sangen frem af gemmerne og gøre brug af den ved Estlands nyvundne selvstændighed i 1991.

Den finske nationalsang naturligvis var med i samlingen af alle 15 EU nationalsange plus Beethovens Europahymne, Freude schöner Götterfunken, da det finske Tapiolakor med Kari Ala-Pöllänen som dirigent udgav dem på en CD på pladeselskabet Ondine i anledning af det europæiske topmøde i Helsingfors den 10. og 11. december 1999 under Finlands EU-formandsskab.

Med andre ord: Viste du det om finsk kultur – og estisk?