Fjernarbejdsdagen rent konkret

Den 20. september 2013 er det for tredje gang den landsdækkende fjernarbejdsdag i Finland, hvor dagen indgår som en del af den europæiske miljøtrafikuge. Selve artiklen her er i bogstaveligste forstand skrevet under en 6½ times togrejse med IC 74 fra Nordfinland til Helsingfors, hvor togets gratis internetforbindelse dog kappes i længere perioder dels som følge af dårlig forbindelse og dels af et par lange fjeld tunneller undervejs.

Den finske fjernarbejdsdag

Klapbordet foran sædet i toget er tydeligvis ikke placeret i den helt rigtige ergonomiske højde til at udføre fjernarbejde på en bærbar computer, for både skuldre og arme er møre efter timers arbejde. Lidt flere pauser havde nok rådet bod på det. Og togets egen internetforbindelse er i dag heller ikke den bedst mulige. Af samme grund kunne artiklen ikke lægges på nettet undervejs.

Over 700 organisationer og 24.000 fjernarbejdere har tilmeldt sig dagen, der i øvrigt er flittigt sponsoreret af en række forskellige firmaer og offentlige instanser.

 

Dagens eget netsted (på finsk): etatyopaiva.fi

Den europæiske miljøtrafikuge (på engelsk): www.mobilityweek.eu