World Design Capital (WDC) Helsinki 2012 er en af de største rejser nogensinde ind i designverdenen. Med et program, som strækker sig over et helt år, udvikler den finske hovedstad Helsinki byen via design. Programmet tilskynder indbyggerne til at forbedre deres miljø, og det viser de muligheder, som design kan skabe for både velvære og konkurrencedygtighed.
World Design Capital er blevet til på initiativ af Icsid, International Council of Societies of Industrial Design, som hvert andet år anerkender en storby for sine præstationer med hensyn til udnyttelse af design som et værktøj til forbedring af det sociale, kulturelle og økonomiske liv.
Programmet for WDC Helsinki 2012 indeholder over 300 projekter. Halvdelen af dem er udviklingsprojekter, hvor forskellige tilgange til design anvendes i ekstraordinær bred udstrækning. Den anden halvdel af programmet præsenterer en række begivenheder, udstillinger og arrangementer, som viser design og dets mange former.
Viften af begivenheder i forbindelse med WDC Helsinki 2012 er bred: Der starter noget nyt næsten hver anden dag, og de travleste måneder er februar, maj og september. Begivenheder rettet mod indbyggere og besøgende tegner sig for næsten en tredjedel af programmet.
Et år med begivenheder
WDC Helsinki 2012-året begyndte med, at 30.000 indbyggere fejrede New Year’s Eve of Design den 31. december 2011. Begyndelsen af februar blev markeret med WDC Helsinki 2012 Open Doors Weekendog hundredvis af samtidige begivenheder, hvor design blev præsenteret i overraskende former og på overraskende steder. World Design Capital Gala samlede den globale designverden i starten af februar.
Åbningen af WDC Helsinki 2012 Pavilion i maj er starten på en af de travleste månederi Helsinki i 2012. Den midlertidige træpavillon, som ligger mellem Museum of Finnish Architecture og Design Museum i Helsinki, er det vigtigste mødested for World Design Capital Helsinki 2012. Mellem maj og september huser pavillonen begivenheder
og aktiviteter, som formidler museumskonceptetfor det 21. århundrede. De talrige WDC Helsinki 2012-begivenheder i maj omfatter Aalto-universitetets festival MoA’12 – Masters of Aalto og begivenheder, hvor finsk og anden nordisk mode præsenteres.
September er den mest designtunge måned i aktivitetskalenderen for WDC Helsinki 2012. Helsinki Design Week 2012 fylder byen og spreder sig udtil mange andre steder. Everyday Discoveries, en International Design House Exhibition, formidler et bredt billede af moderne design og sammenligner den aktuelle designstatus i forskellige lande. Habitare, den største møbel-, boligindretnings- og designbegivenhed i Finland, har hundredvis af udstillere, førsteklasses specialudstillinger og -områder samt et inspirerende program for både fagfolk og offentligheden.
Forvandling af byen og nytænkning af design
Et af målene med World Design Capital Helsinki 2012 er at vise fordelene ved design i forbindelse med imøde- gåelse af bylivets udfordringer. Programmet præsenterer ca. 150 projekter, som undersøger nye anvendelser af design og gradvist gør byen til et bedre sted.
Kulttuurisauna er en ny offentlig sauna, som hædrer Alvar Aaltos manifest fra 1925 om behovet for at genoplive saunakulturen i Finland. Kamppi Chapelof Silence, et nyt skelsættende stykke træarkitektur, bruger innovativt design til at forbedre bylandskaber og skabe et attraktivt boligmiljø. I Finnish Nature Centre Haltia, som åbner i starten af 2013, mødes ny arkitektur med naturen og skaber en åbning til den finske nature som helhed. Abattoir, som er et nyt mødested for mad, design og bykultur, samler markeder i stil med ”farmers markets”, pop-up- restauranter og designbegivenheder.
365 Wellbeing er et projekt, som ledes af Aalto- universitetet, og som bruger designere til at finde nye patientbaserede løsninger til kommunale velferds ydelser. Projektet opfordrer også til undersøgelse og valg af en sundere livsstil og designer funktionelle, behagelige og sunde miljøer. Redesigning 925 har til formål at omforme arbejdspraksisfor kontorarbejde. Målet er at øge effektiviteten, gladen ved og kreativiteten i arbejdslivet. Det nye City Centre Campus Library på Helsinki-universitetet er et nyt arkitektursted og et banebrydende læringsmiljø i centrum af Helsinki.
Nye designtunge processer igangsættes inden for områderne byplanlægning, bygget miljø, open source information, datavisualisering og designuddannelse. En række andre projekter inden for World Design Capital Helsinki 2012 har på forskellige måder forbindelse til naturen fra havedyrkning i byen til internetbaserede værktøjer til identificering af arter.
Udstillinger
WDC Helsinki 2012-programmet omfatter ca. 100 udstillinger, som dækker en lang række design og også stiller spørgsmålstegn ved grænsen mellem kunst og design. Alle udstillinger på både Design Museum og Museum of Finnish Architecture indgår i World Design Capital Helsinki 2012-programmet.
Design overtager alle større museer: Kiasma Museum of Contemporary Art, Kunsthalle Helsinki, City Museums, WeeGee Exhibition Centre, Amos Anderson Art Museum, Museum of Technology og mange andre udforsker design i deres udstillinger. Året har også givet inspiration til nye udstillingssteder som f.eks. Laboratory by Viewmasters of Helsinki, Köln im Studio designgalleri, Lahti Muotohuoltamo Centre og Vantaa Design Window. I anledning af World Design Capital-året tilbyder mange gallerier private udstillinger med finske designere.
Udstillingerne præsenterer forskellige typer af design og designdiscipliner. Futuro 2012 giver mulighedfor at se det første masseproducerede Futoro-hus nogensinde. HI Design 2012 udstiller produkter,som forener high-end design med teknologi. Den store udendørs udstilling INDEX: Awards Exhibition bringer værkerne fra de finalister fra verdens største livsforbedrende designkonkurrence til Helsinki.
Læs mere:
World Design Capital
World Design Capital Helsinki 2012 er et joint venture mellem fem byer: Helsinki, Espoo, Vantaa, Kauniainen og Lahti. Staten har en stærk tilstedeværelse med Beskæftigelses- og Økonomiministeriet samt Undervisnings- og Kulturministeriet. Med 21 virksomhedspartnere er WDC Helsinki 2012 et af de mest omfattende samarbejdsprojekter, som nogensinde er gennemført i Finland. Hovedaktørerne er Aalto University og University of Helsinki.
World Design Capital (WDC) har til hensigt at fokusere på den bredere betydning af indvirkningen af design på byrummet, økonomien og indbyggerne. Den første World Design Capital fandt sted i Torino i Italien i 2008 og den anden i Seoul i Sydkorea i 2010. World Design Capital 2014 vil finde sted i Cape Town i Sydafrika. www.worlddesigncapital.com