De fleste kender nok navnedage i kalenderen mest som helgennavne. Og sådan er det også begyndt i sin tid i Finland, men nu om dage er det i høj grad de almindelige hverdagsnavne, der præger kalenderen.
Det hele afhænger imidlertid af tro og modersmål, idet både de evangelisk-lutherske har deres egne navne på henholdsvis finsk og svensk, og de ortodokse finner deres, medens de samiske navne igen har deres egen navnerække.
Faktisk er der mange finner, der fejrer navnedage, hvad enten de sender venner og slægtninge et postkort i den anledning eller lykønsker dem i dagens lokale radioprogram. Året sidste dag, nytårsaftensdag, hedder naturligvis som i de fleste andre lande Sylvester, dvs. de evangelisk-lutherske bruger navnene ‘Sylvester’ og ‘Silvo’, mens de ortodokse bruger navnet ‘Maila’, finlandssvenskerne navnet ‘Sylvester’ og samerne ‘Silvu’.
Efterhånden begynder visse dage også at få ny betydning med den stigende indflydelse ude fra, så som den 14. februar, der er opkaldt efter martyren Valentinus, og som i den engelsktalende verden kaldes ‘Valentines Day‘, som fejres med kærlige postkort og andet til kærester og veninder. I Finland er navnedagen også Valentin, både på finsk og svensk, mens dagen nu er kommet til hedde ‘Ystävänpäivä‘, venskabsdagen, og i de seneste 4-5 år har været kraftigt promoveret af Posten Abp med millioner af postkort i postkarteringerne til følge.