Isbjørnefødsel i Lapland

Som noget relativt sjældent har isbjørnehunnen Venus den 18.11.2011 født to unger i dyreparken i Ranua i det sydligste Lapland.

Den ene unge overlevede dog ikke de første 12 timer, selv moderen godt nok plejede og slikkede den i en uges tid, hvorefter hun fortærede ungen. Noget der er ret almindeligt for isbjørne i fangenskab. Den anden unge, som endnu ikke er kønsbestemt, har dog overlevet og nået at fordoble sin vægt fra de ca. 500 g, den vejede ved fødslen. Så det forventes, at ungen kan komme ud i frisk luft i slutningen af februar, hvor den nok skal blive et publikumstilløbsstykke, selv om Ranua ligger lidt afsides for de fleste, 82 km syd for Rovaniemi.

Isbjørneungens videre liv kan følges på dyreparkens blog (på engelsk og finsk): www.ranuazooblog.com