Kommunalvalget er i fuld gang

Kommunalvalget 2012 i Finland

I forbindelsen med artikler i dansk presse om en knivepisode i Åbo, der skete forleden efter, at en ung mand havde talt med statsministeren på gaden, så omtales valget som ”… landets forestående kommunalvalg”. Mens man her i landet nok mere betragter valget som værende i fuld gang, både kampagnemæssigt og afstemningsmæssigt.

Valg foregår efterhånden lidt anderledes end i Danmark, hvor man næsten kun kan brevstemme ved bortrejse, sygdom eller fængselsophold, så man er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen. Det samme er ikke tilfældet her i Finland, hvor der ikke tales om at brevstemme, selv om det er det, der tekniske sker. Her i landet tales der om at stemme ved forhåndsvalg. Og det er, hvad det efterhånden er blevet til.

Ved det aktuelle kommunalvalg kunne der stemmes på forhånd i dagene 17.-23. oktober i Finland og 17.-20. oktober i udlandet. Sidstnævnte dog kun for vælgere med nuværende fast bopæl i Finland – modsat præsident- og rigsdagsvalg, hvor også udefinner har valgret.Og at valget kan næppe være forstående, ses specielt af, at dagens opgørelse i finske aviser viser, at 1.050.981 vælgere havde stemt, svarende 24,4 % af de stemmeberettigede, da forhåndsvalgsteder havde lukket i går aftes kl. 20 finsk tid. Og rekorden i den valgdeltagelse fik Kaskö, hvor over 50 % af kasköboerne havde været til valgurnerne. Og det kan ikke andet betragtes som en del af valget, også selv om den egentlige valgdag først er nu på søndag, den 28.10.2012.

Teknisk er der tale om brevstemmer, men man stemmer i en stemmeboks og valgkort og identitet kontrolleres af en valgtilforordnet på udsete valgsteder.Ved præsident- og rigsdagsvalg har der været forhåndsvalgsteder i valgminibusser og sågar i afgangshallen i Helsingfors Lufthavn. Det gælder tydeligvis om, at mobilisere så mange vælgere som muligt, derfor er valgene udviklet meget hen ad vejen. Og til vælgernes hjælp stiller bl.a. YLE valgkompas på internettet på hhv. finsk og svensk til lytternes og seeres rådighed. Til gengæld er alle tale om elektronisk afgivelse af stemmer helt forstummet efter et mislykket forsøg ved forrige finske kommunalvalg i 2008.