Op til jul 2010 løb bl.a. lufthavnen i Bruxelles tør for den glykolvæske, som skulle bruges til oversprøjtning af flyene, så lufthavnen kunne opretholde juletrafikken. Noget som virkede helt uforståeligt for både fagfolk og flyrejsende her i Finland. De finske luftfartsmyndigheder tilbød derfor også lufthavnene i Centraleuropa og Storbritannien med at bistå med ekspertise om snerydningen.
De finske statsbaner, VR, som dagligt har 890 nærtog og 310 fjerntog i drift, har netop haft lejlighed til i et par uger at gennemprøve deres nye investering til 1,3 mio. EUR. Der er tale om to anlæg til afisning og et tankanlæg med 15.000 liter frostvæske, som er placeret under en bro ved remissen i Ilmala i Helsingfors, hvor de oversprøjter henholdsvis nær- og fjerntog med en glykolvæske efter samme princip som i de finske lufthavne. Den anvendte vandbaserede propylenglykol, som er opvarmet til 60 °C, og derfor ikke kræver beskyttelse mod vejrliget, nedbrydes biologisk og kræver heller ikke særlig miljøtilladelse. Faktisk dyppede chefen for anlægget, Samuli Suuriniemi, forleden demonstrativt fingeren i væsken og smagte på det søde stads uden gener ved en præsentation for pressen.
Hvert anlæg består af to 7 m lange opsamlingsbassiner i skinnelegemet i hver ende af anlægget til brug for en recirkulation af frostvæsken. Selve sprøjteanlægget består tilsvarende af et 12 m langt område med sprøjtedyser monteret både i de to 1,5 m høje gummivægge, som waggonerne passerer med en hastighed på 5 km/t, og midt imellem skinnerne under waggonen. Hver enkelt waggon påsprøjtes ca. 1 liter glykol pr. meter, ca. én gang om ugen efter, at de har været optøet helt eller evt. til eftersyn.
Væsken, som sprøjtes på waggonerne, gør at sneen ikke sætter sig lige så let på f.eks. undervognen og fryser til is, mens isdannelserne også smelter betydeligt hurtigere end, hvis waggonerne ikke havde været igennem glykolanlægget. Tilsvarende gode erfaringer har man opnået både i Sverige og Norge. Måske var det en idé for danske jernbanefolk at besigtige det nye anlæg i Helsingfors, så noget tilsvarende evt. kunne indføres til deres danske og svenske tog. Samtidigt kunne de jo tage sig en tur med sporvognene i Helsingfors for at se, hvordan man klarer at holde sporvejene farbare for sne og is samt sjofelt parkerede biler. Noget der absolut er en udfordring i sig selv.