De vilde skovrener (Rangifer tarandus fennicus) er netop vendt tilbage til Kajanaland i første omgang til Sotkamo efter en tid i Nordkarelen i Nurmes. Hele 39 af egnens skovrener, som er udstyret med radiobånd, mens 3 af dem befinder sig på den anden side af grænsen til Rusland.
Når flokken vender tilbage netop nu til Sotkamo, skyldes, at de har nemmere ved at finde føden, dvs. den grå renlav, der. Der er godt 750 skovrener i Kajanaland, hovedsageligt i Kuhmo og Sotkamo. I løbet af året vandrer de i ret store flokke, så man skal være agtpågivende i trafikken, hvis der begynder at trække 150 skovrener tværs over hovedvejene. Den nordlige del af Kajanaland og videre nordover er helt og holdent afmærket som rensdyrholderområde, hvor man skal tage sig i agt for de løst gående rener langs landevejene.
Men det jo ikke lige dem, hverken politiet eller julemanden i Lapland bruger. Politiet har netop haft deres maskotrensdyr, Artturi, i fuld politimundering med til repræsentationsopgaver ved en kampagne om sikkerhed i juletrafikken. Artturi er søn af politirenen Maija, der døde i 2011 efter netop at være kørt ned af en bilist. Julemandens rensdyr er også særlige trækrensdyr, dvs. de er begge tamrener (Rangifer tarandus tarandus) magen til dem, der løber rundt som slagtekvæg i naturen i nord.
En del af de 65.000 britiske juleturister gyser ved tanken om, at ”Rudolf” kan ende på det overdådige julebord. I stedet kommer de i højt julehumør, når de får sig en slædetur bag et rensdyr ligesom julemanden, der jo er det forbillede, de kommer til Lapland for at møde.
Briterne er nu ikke den eneste nationalitet, der tager flyveturen nordpå. Det gør næsten alle andre nationaliteter end lige nogle ganske få danskere. Og allerede i 2019 kan kinesiske turister sikkert forvente at kunne flyve direkte fra Beijing til Rovaniemi efter, at Finland og Kina indgik en ny luftfartsaftale i april i år. På nuværende tidspunkt flyver de med Finnair via Helsingfors til Rovaniemi, og hverken kulde eller polarmørke holder dem tilbage – tværtimod hvis de samtidigt kan være heldige at opleve nordlyset, så er oplevelsen fuldkommen.
Læs mere om de vilde skovrener (på svensk): www.luke.fi/sv/om-naturresurser/villebrad-och-jakt/skogsren/
Coverbillede: “Skovrener i Helsinki Zoo”