Tur til Helsinki og Levi

Rejsebeskrivelse skrevet af Margit Grome, bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningens Lokalkomité Ørestad/Sundby og aktiv i motionsgruppen Ørestad Stavgang.

På vores ugentlige stavgangstur på Amager Fælled begyndte vi allerede i efteråret 2011 at snakke om den skønne natur i Finland. 2 deltagere er finner og kommer jævnligt deroppe. Især de smukke efterårsfarver blev fremhævet.

Interessen var stor, og Jann (næstformand i Hjerteforeningens lokalkomite) begyndte at arrangere en rejse derop i samarbejde med Eija Buch fra Big Travel.

Da rejsedetaljer og pris var nogenlunde på plads, blev vi orienteret om dette og fik mulighed for at melde os til rejsen. Vi var 17, der havde lyst til – og mulighed for – at tage med på turen.

Lidt træk fra turen

Rejsen foregik fra den 14. september til den 21. september 2012. Der var 2 dages ophold i Helsinki, inden vi fløj videre til Levi i finsk Lapland, hvor vi var i 5 dage.

Vil fløj med Finnair. Det fungerede fint, fine nye flyvemaskiner og passende kort flyvetur. Første strækning var København – Helsinki. Og efter et par dage Helsinki – Kittilä. I Kittilä ventede lufthavnsbussen på at alle var kommet med, og så kørte den næsten direkte til Levi, og efter ca. 15 minutter blev vi sat af lige uden for vores hotel.

Hjemturen gik ud i et. Vi skulle kun have haft et stop på 40 minutter i Helsinki lufthavn til at skifte – men pga. tekniske problemer kom vi lidt senere af sted.

Vi har hørt, at der snart vil blive oprettet en direkte rute København-Kittilä. Dog med Blue1 i stedet for Finnair.

Helsinki

En dejlig storby med masser af grønne områder, søer og det omgivende hav. Kan absolut anbefales. Da vi kun var der i 2 dage så vi de mest almindelige turist-attraktioner, og havde en interessant gåtur, hvor også repræsentanter for den finske hjerteforening (Sydänliitto) og lokalkomiteen i området deltog. Det var interessant at se fine udendørs “fittness-centre”.

Vi boede på hotel Seurahuone, som lå meget centralt placeret lige overfor hovedbanegården. Det var et udmærket hotel (fra 1913), med en meget smuk spisesal i jugendstilen. Det blev sagt, at Mannerheim i sin tid holdt af at spise der. Så sad han på første sal, hvor han kunne kigge ned i salen, og samtidig være uforstyrret.

Levi

Levi ligger 170 km nord for polarcirklen. Det er en lille by, som har vokset sig større pga. etablering af et skisportsområde på Levi-fjeldet.

Der er 230 km langrendsspor og 48 slalom-bakker med forskellig sværhedsgrad. Stier er afmærkede og er virkelig gode at gå på – de fleste steder er der en fjedrende bund, som var godt for stavgængere. Man kan også tage gondoler op ad bjerget og evt. gå ned. Det hele virker ret effektivt og man bliver mødet med stor venlighed og hjælpsomhed af lokalbefolkningen.

Tager man lidt op ad Levi-fjeldet til hotel Panorama, findes der “Sameland”, en lille, fin Same-udstilling med en slags frilandsmuseum udenfor. Bestemt værd at se. Og så er udsigten meget fin deroppefra også.

Bykernen ligner andre skisportssteder med forskellige restauranter og barer, leje-lejligheder/huse og souvenirbutikker mv. Det findes 2 store supermarkeder, hvor man stort set kan få alt.

Vi spiste en aften på en speciel lappisk restaurant: Hullun Poron Kammi. Den var bygget som en kæmpestor Same-bolig med rustikke møbler, skind i loftet og et bål i midten, hvorpå maden blev serveret. Ellers var der ikke meget lys. Det var en meget speciel stemning – man sad lidt i tusmørket – og gik mange gange op til buffeten omkring bålet, for at smage de mange fine retter. Flere med rensdyrkød, naturligvis, og alt var meget lækkert og veltillavet. Der indgik også en del svampe og bær i buffeten.

 

Naturen

I september måned er efterårets farver ved at komme frem. Der var meget, meget smukt med de mange grønne farver suppleret med gul, røde og orange klatter.

Skovbundet var dækket med planter med bær som, blåbær, tyttebær, multebær mv. Man skulle bare bukke sig ned og plukke løs. Og det var dejligt at læske ganen med friske bær.

Og alle steder var det kig til småsøer, små og store bække, eller til fjeldet. Det var en betagende oplevelse at gå tur, og hele tiden var der noget nyt at kigge på.

Stierne var afmærket, så man på forhånd havde en ide om, hvor lang turen ville blive. Luften var frisk og klar og gik man alene blev man slået af stilheden omkring sig.