Vinterdæk påbudt

Vinterdæk med eller uden pigge er påbudt i Finland i perioden 1.12.-28.2. for personbiler og kan være nyttige endnu længere især i den nordlige del af landet, hvis du skulle være på vej til hvid jul eller på skiferie i denne del af Norden.

Til gengæld er pigdæk forresten forbudt i Tyskland, der ellers netop har indført påbud om vinterdæk.

For dieselbilister er der i øvrigt grund til at være opmærksom på, at have den rigtige vinterdiesel i tanken, jo længere nordpå man kører i den koldeste periode af vinteren. Og det gælder alle nu i november, hvor et ekstraordinært koldt vintervejr har sat ind i hele Finland.

Der er også grund til at lægge sine kørevaner om og f.eks. afsætte længere tid til kørslen om vinteren, som følge af dels snevejr og -fygning, glat føre og frem for alt vintermørket. Hastighedsbegrænsningerne er allerede sat ned på mange strækninger fra 100 til 80 km/h, men derfor betaler det alligevel at sænke farten generelt, anbefaler det finske færdselspoliti.

Vinterføret på de finske veje kan checkes her (på svensk): http://alk.tiehallinto.fi/alk/svenska/frames/tiesaa-frame.html

Og desuden ses via vejkameraer over hele Finland her (på svensk): http://alk.tiehallinto.fi/alk/svenska/frames/kelikamerat-frame.html