Tidligere betragtedes Annas dag, den 9. december, i den finske almanak som en mærkedag, idet man traditionelt begyndte på juleforberedelserne på denne dag med det allervigtigste, nemlig hovedrengøringen, dvs. julerengøringen, julebagningen og brygningen af juleøllet. Alligevel er Annas dag stadigvæk en udmærket anledning til at starte på nogle af alle juleaktiviteterne. Om ikke andet så med at skrive julehilsener, lave juleklip og juledekorationer o.m.a., hvis man da ellers er til juleløjer.