Under de europæiske konservative politikeres møde fredag (4. marts 2011) i Helsingfors sagde Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, langt om længe undskyld for sin fejlplacerede kritik af det finske køkken. Det skete efter middagen i forbindelse med EPP-mødet på Hotel Kämp, hvor der hotellets Eino Leino Menu serveredes:
- Sneharerilette, Karl Johan crème og vandmelon
- Laksetartar, citron- og limepurée, syltet agurk og maltkiks
- Grillet filet og braiseret skank af rensdyr med paneret rødbede og mørk hindbærsauce
- Finske og franske oste
- Chokoladekage med jordnøddeparfait og braiseret banan
Premierministeren roste specielt rensdyrkødet for at være magert og tilføjede, at det tilmed havde smagt så godt, at han havde bedt om en ekstra portion.
Når den italienske premierminister bad om undskyldning for sin tidligere kritik af det finske køkken, skyldes det, at han bl.a. i 2005 kritiserede det kraftigt. Noget han nu forklarede med, at det beroede på, at han dengang forsøgte at sikre, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fik hovedsæde i Parma og ikke i Helsingfors. Sådan gik det jo også, mens Helsingfors senere fik Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i stedet for.
Frankrigs daværende præsident, Jacques Chirac, kritiserede ligeledes i 2005 det finske køkken. Og ved et EU-topmøde senere gik præsidenten lige frem ud i køkkenet og takkede den finske chef for den gode mad.
Alligevel er begge dele, noget der har været talt om i årevis her i landet og sikkert også vil blive det for fremtiden, uden at nogen af de to herrer nogen sinde kan lægge låg på.
Finsk køkken er langt fra noget fattigt køkken. Faktisk er der snarere tale om hele to køkkener – et vestligt med svenske/skandinaviske inspirationer og et østligt med karelske inspirationer. En engelsk madskribent påstod engang, at skillelinjen mellem dem går, der hvor farven på ærtesuppen skifter, selv om det vist er sjældent at se den gule ærtesuppe fra det vestlige køkken i dagens Finland. Ærtesuppen er grøn og serveres lige som ved det svenske hof ofte på torsdage på landets kaserner, skoler og andre steder med pandekage og syltetøj til.
For resten må det tredje, det laplandske køkken, jo heller ikke glemmes med sine fortræffelige retter med fisk og rensdyrkød.
Læs lidt mere om finske menuer på restauranter landet over (på engelsk):
http://www.tasteoffinland.fi/In_English/Frontpage