En kort finsk restauranthistorie

Der kan sikkert skrives alenlangt om finsk restauranthistorie, også selv om finnerne først er begyndt i større omfang at spise ude i slutningen af 70’erne og i de seneste mange kriseår har haft mest hang til pizzataxier og kædepizzariaer.

Samisk buffet

Finsk køkken, eller cuisine finnoise, som det vel også kunne hedde, har godt nok for nogle siden fået mindre pæne ord med på vejen i EU-politikken af både præsident Jacques Chirac og premierminister Silvio Berlusconi, der dog begge hver især ved senere lejligheder på skift har sagt pænt tak for mad til kokken og det øvrige personale. Og hvis finsk køkken virker anderledes, så er det nok fordi, det dels er inspireret vest fra, fra Sverige og det øvrige Norden, og dels øst fra, fra Karelen og det øvrige Rusland, samt fra nord, fra det samiske køkken i Lapland. Fagfolk drister sig endda til at tale om la nouvelle cuisine finlandaise, når de skal vise noget kreativt nyt.

Fremmed mad serveret i indvandrerkøkkener på restauranter er også noget, der er kommet hertil på et ret sent tidspunkt. Lige bortset fra at f.eks. Hotel Torni i Helsingfors centrum allerede i 1953 havde en kinesisk kok i køkkenet, ligesom et af hotellerne i Oulu (Uleåborg) havde en kinesisk restaurant med kinesiske kokke og tjenere fra Folkerepublikken i begyndelsen af 1980’erne. Ellers var de fremmede køkkener nærmest begrænset til en russisk restaurant i Oulu og Helsingfors samt en ungarsk restaurant i Helsingfors.

Noget af det kan man se mere om ved at besøge udstillingen om ”etnomadens fremmarch i Finland” på det finske Hotel- og Restaurantmuseum på 3. sal i opgang G på Kabelfabrikken, Tallbergsgatan 1 i Helsingfors frem til den 19. december 2011.

Forresten er der i anledning af Restaurantdagen den 21. august 2011 gratis entré på museet.

Ellers kig nærmere på museets netsted: www.hotellijaravintolamuseo.fi/6 (på svensk, finsk eller engelsk) eller læs mere om Restaurantdagen, som nu afholdes for 2. gang i Finland, og som har en egen kort introduktion på: http://ravintolapaiva.com/in-english/ (på engelsk eller finsk).

Efterskrift:

Ved den første restaurantdag, som afholdtes den 21. maj 2011, var der ca. 40 endagsrestauratører på færde og det udelukkende i Helsingforsregionen, men nu den 21. august 2011 opstod der faktisk over 120 endagsrestauranter i 20 forskellige byer landet over. Med de to nordligste henholdvis i Oulu (Uleåborg) og i Rovaniemi. Selv i Storbritannien og Bulgarien opstod der ved samme lejlighed endagstaktørsteder, så mon ikke ideen breder sig yderligere.

Valget af type beværtning er jo frit, hvad enten det er en pizzacykel med passende drikkevarer,  en café i forhaven eller en nedsænket madkurv med smørrebrød m.m. i trafik fra og til en lejlighed på 3. sal. Tilsvarende er der næppe andre grænser for valget af køkken end det rent praktiske. For i tilfælde af traktørstedets pludselige store tiltrækning er det ressourcerne og ingredienserne, der bliver den begrænsende faktor. Med mindre bydrengen bliver sendt af sted på cykel eller knallert efter flere ravåreforsyningerne, sådan som det af og til kan opleves under andre himmelstrøg, uden at det forringer oplevelsen af den grund. Tværtimod er del vel blot krydderi på den samlede oplevelse af stedet, så længe hygiejnen er stadig i højsædet.

Og trods forskellige indvendinger i det offentlige om, at disse endagstraktørsteder ikke er underlagt restauranternes normale krav om salmonellapas, momsregnskab og arbejdsgiverbidrag, så afholdes den næste restaurantdag, lørdag den 17. november 2011. I øvrigt er der næppe tale om, at værter lige frem har andet personale end dem selv, og med hensyn til momsen, ja erlægger de fuld finsk moms på 13% på selve madråvarerne og 23% på evt. andre ingredienser og remedier til deres endagsarrangement. Der er tale om en idé fra private mennesker med en opfordring til almindelige mennesker om at lave en popopservering som en engangsforeteelse med servering af mad eller kaffe og kager. I Vanda fik et af de seneste steder navnet Café Äppel, idet tre kvinder i fritiden, hvoraf den ene dog til daglig  var ansat andetsteds i restaurantbranchen, serverede hjemmebagt kage og kaffe i læ af havens gamle æbletræ i åbningstiden kl. 13-17.