Fakta om Finlands grænseovervågning

Teknisk grænseovervågning

Hvis man spørger i Finland om, der er døgnbemandet grænseovervågning, er svaret nok ja.

Men det gælder udelukkende for den del af grænsen, der dækker Schengens ydre grænse, dvs. den 1.340 km lange landegrænse og en lille del af den 1.250 km lange territoriale vandgrænse ind til Rusland. Sidstnævnte omfatter desuden søbevogtningen på Den Finske Bugt med bl.a. rednings- og eftersøgningsopgaver. De resterende 736 km grænse ind til Norge og 614 km ind til Sverige samt den øvrige territoriale vandgrænse er ikke døgnovervåget. Og der har jo heller ikke været paskontrol på de to landegrænser i Lapland i al den tid, den nordiske pasunion har været gældende.

Desuden er langt de fleste grænsestationer på østgrænsen heller ikke døgnåbne, da trafikken bort fra de allerstørste i sydøst er begrænset. I 2010 kontrollerede grænsegendarmerne 8.382.490 pas ved østgrænsens 15 landegrænseovergange, 3.438.759 pas ved de 15 af landets lufthavne som havde passager til eller fra Schengenområdet og tilsvarede 234.122 pas i de 12 havne med passagerer til og fra Schengenområdet, herunder indsøhavnen i Villmanstrand og grænsestationen på Saimaakanalen i Nuijamaa.

Med indsættelsen af de nye Allegro højhastighedstog mellem Helsingfors og Skt. Petersborg sker grænseformaliteterne med pas- og toldkontrol nu også undervejs i toget. På den finske side sker kontrollen mellem Helsingfors og Vainikkala Grænse, mens den på russiske side sker på strækningen mellem Skt. Petersborg og Viborg, eller omvendt i modsat retning. Toget er desuden indrettet med egen arbejdskupé til pas- og toldkontrollørerne.

Noget helt andet er, at de finske grænser bevogtes dels af toldmyndighederne med hensyn til told og import og dels af Grænsegendarmeriet med hensyn til grænseovervågning, grænsekontrol af pas og visum samt begrænsede politimæssige beføjelser, bl.a. sprit- og fartkontrol, grænsekrænkelser og jagt-, fiskeri- og naturbeskyttelsesovertrædelser i grænsebaglandet.

Mindre ændringer i den gældende finske grænselov har nu gjort det muligt for Grænsegendarmeriet at indføre teknisk overvågning ved at opsætte overvågningskameraer i grænsebaglandet maksimalt 5 km fra grænsezonen i områder med beboelse og helt op til 20 km fra grænsezonen i øde udkantsområder. Tilladelse til den tekniske overvågning indhentes hos politiet, og den omfatter teknisk overvågning bl.a. på offentlige steder til opretholdelse af den almene orden og sikkerhed. Uden for grænsezonen skal overvågning markeres med passende skiltning, som i praktisk er et gult skilt med et kamerasymbol og underteksten på finsk ”Grænsegendarmeriet”.

De nye tekniske anlæg er enten permanente eller mobile og opstilles nu i juni ved østgrænsen i både Kajanalands og Laplandsgrænsedistrikter. Det sker samtidigt med at langt flere faste grænsestationer i det forgange år er lukket og ejendommene tilmed solgt på auktion.

Grænsemuseet ved den historiske grænseovergang på Raatevejen i Suomussalmi er dog fortsat museum og åbent for besøgende i sommerperioden, mens Raate grænseovergang faktisk har været lukkes lige siden, den skrev historie under Vinterkrigen og Fortsættelsenkrigen.

Kilder:  Finlands Grænsegendarmeri og de finske statsbaner, VR, samt Kajanalands Museum.

Link:

Finlands Grænsegendarmeri (på svensk) : http://www.raja.fi/rvl/home.nsf/pages/index_sve

Finlands Toldvæsen (på svensk): http://www.tulli.fi/sv/index.jsp