Helsingfors Bogmesse 2012

Et af temaerne på årets bogmesse er Havet og skærgården. Havet, som binder os sammen og skiller os ad, er tema for bøger af bl.a. Monika Fagerholm, Martin Johnson og Ulla-Lena Lundberg. Desuden fokuseres der på emner som marinefotografi og spritsmugling.

Årets temaland er Ungarn, og her i Finland er der oversat usædvanligt meget ungarsk litteratur i år. Blandt de ungarske gæster er forfatterne Vilmos Csaplár, Péter Esterházy, Léda Forgó, György Spiró og Sandor Zsigmond Papp.

Desuden præsenteres der litteratur fra Egypten, Estland, Sverige, Nederlandene, Norge, Rusland, Schweiz, Storbritannien, Tyskland og USA. Og man fristes næsten til at konstatere, at typisk dansk er der ingen danske udstillere med på bogmessen. Gad vide, hvorfor det finske bogmarked er så uinteressant for danske forlag. Forhåbentligt er der alligevel en dansk forlægger eller to med som besøger og talentspejder på jagt efter spændende finsk litteratur.

Bogmessen finder sted i Helsingfors Messecentrum næsten midt i byen i dagene 25.-28.20.2012.

Men skulle nogen langt fra begivenhedernes centrum være nysgerrig på et par af messen nyheder, kunne de passende læse mere her i HBL-artiklen (på svensk): http://hbl.fi/kultur/2012-10-24/bokextra-arets-bocker