Hjerteforeningen i København S og Foreningen Norden København havde arrangeret rejse til Helsinki og Inari i det nordligste Finland, 03.09 til 10.09 2017.
Rejsegruppen var på 23 personer inklusiv de dygtige rejsearrangører, Jann og Pirkko (DestinationFinland) der havde skruet et meget fint og interessant program sammen.
Efter 2 dage i Helsinki var vi 5 dage i det nordligste Finland – Samernes land, – og vi så og hørte en masse om deres liv. Yderligere var vi begunstiget med høj, flot sol, så midt på dagen kunne vi sagtens sidde i læ i 18 graders varme og solbade.
I gruppen var flest fra Hjerteforeningen men også enkelte fra Foreningen Norden. Alle søde og dejlige mennesker. Vi hyggede os sammen og det var en fin gruppe at rejse med. Og hver dag var fyldt med fine oplevelser.
Søndag den 3. september fløj vi med Finnair fra København til Helsinki, hvor vi havde 2 overnatninger på hotel Presidentti (udmærket hotel).
Under dette ophold delte vi os op i små grupper, da det var lidt forskelligt, hvad man ville se. En del havde været i Helsinki før, og valgte de mindre ”turistede” steder – mens mange valgte at sejle ud til Fæstningen Suomenlinna (Sveaborg), og havde en rigtig god dag der.
Inari
3. dag fløj vi til Ivalo (som ligger et par hundrede km vest for Murmansk). Og fra Ivalo med bus – 45 minutter – til vores hotel Kultahovi i Inari.
Det er et mindre hotel, bygget af træ naturligvis, og det ligger ualmindeligt smukt lige ved bredden af elven Juutua. Fra mange værelser og fra restauranten var der fri udsigt til elven, og man hørte hele tiden den dejlige, beroligende brusen fra den.
Der var masser af egern og musvitter, og hotellet havde sørget for et lille fuglehus, som de fyldte solsikkekerner i, og det var sjovt at se, hvor eftertraktet disse var – både af egerne og fugle. En anden lille detalje var, at der var sat et kamera ud i floden, og på en TV-skærm indenfor kunne man se, de fisk der passerede – eller hvilede sig inden de tog tilløb til at forcere nogle klipper i elven. Bla. var der mange flotte laks. Vi havde halvpension og var overmåde tilfredse med dette – fint morgenbord, og lækker aftensmad med 3 retter. Yderlige kan tilføjes at vi altid blev mødt med stor venlighed og hjælpsomhed af personalet.
Samme dag nåede vi om eftermiddagen at gå en dejlig tur i området, hvor vi bla. via en hængebro kom over Juutua. Der var en meget kraftig strøm lige der, da 2 grene af elven fandt sammen. Det er et meget smukt område, og godt markeret med mærkepæle og opslag, hvor man kan se afstande.
4. dag besøg i Samisk kulturcentrum Sajos. En spændende og smuk bygning fra. 2012, der rummer Sami parlamentet, Sami uddannelsescenter, Sami arkiv og en fin konferencesalsamt koncertsal. Samerne bruger meget cirkler i deres kunst, og denne havde da også dannet grundlag for bygningen. Vi blev vist rundt af en glimrende guide, som også fulgte med til Siida samemuseet.
Der blev etableret et frilandsmuseum på området allerede i 1960, hvor man begyndte at flytte interessante Same-boliger. I 1998 blev den nuværende museumsbygning, Siida, åbnet. Den beskriver både Samernes udvikling og kultur gennem tiden, samt naturen.
I den store, runde sal var der 12 store fotos langs væggen, der viste, hvordan Lapland tog sig ud på de forskellige årstider. Betagende at se.
Udenfor var der frilandsmuseum, og også interessant at få et indtryk af, hvordan – og hvor primitivt og barsk – livet kunne være for Samerne før i tiden.
Sammen eftermiddag sejltur på Inari søen. Inari søen er den 3. største sø i Finland, og den er placeret 118 meter over havet. Den fortsætter næsten op til Varangerfjorden, som løber ud i ishavet (Barentshavet).
Vi kunne bla. se øen Ukonkivi (Ukkos sten), som i gamle dage var et helligt sted for samerne. Kun mænd måtte komme på øen for at ofre til guderne. I nærheden ligger øen Hautuumaasaari, hvor de afdøde blev begravet. Ukonkivi er en lille ø, men med en karakteristisk facon. Man kan komme op på den, men pga kraftig strøm var det desværre ikke muligt for os.
5. dag var vi på tur til Lemmenjoki National Park. Det er den største nationalpark i Finland.
Vi besøgte samefamilien Paltto, som boede der – ”in the middel of nowhere”. De havde flere dejlige og smukt beliggende træhuse, og et af dem var atelier for Kaija Paltto. Hun er en verdenskendt kunsthåndværker, og det var meget interessant at høre, hvordan hun har rejst verden rundt – først for at lære at lave filt-arbejder, og senere med udstilling af sin kunst. Ud over filt arbejdede hun også med skin, og lavede smukke tasker. Kaija demonstrerede, hvordan hun lavede et filt-ophæng, der bla. viste de smukke bomuldsblomster. Hun følte ikke, at de boede langt væk fra alting. Som hun sagde: ”Der er et par timers kørsel til Ivalo, herfra 1,5 times fly til Helsinki – og så ligger verden jo åben”.
Ud over hendes kunst ernærede de sig med turisme og rensdyravl. De havde ret mange rensdyr, som de i perioder var 10 15 personer, der skulle passe. Hendes mand, var i øvrigt også vice-præsident i deres parlament. Sønnen deltog også i vores arrangement, han talte glimrende engelsk, svensk, norsk, 2 samiske sprog, finsk og lidt tysk. Han er uddannet som journalist og arbejdede om aftenen med et same-radio-program. Man må sige, at det var en meget veluddannet familie, som virkelig får det bedste ud af deres liv.
Efter atelierbesøget, gik vi ned til to både, iførte os redningsveste, og far og søn sejlede og ud til Ravadas vandfald. De lå meget smukt, og vi frydede os over synet, inden vi sejlede videre til en lille lysning i skoven, hvor der var en hytte, Her blev der lavet dejlig frokost for os bestående af sammenkogt ret med rensdyrkød og kartofler varmet over bål, og dertil brød, ost, kaffe og kage. Det smagte naturligvis pragtfuldt. Og vi nød samværet og den betagende udsigt ud over floden.
Sønnen fortalte om deres rensdyravl og svarede beredvillig på spørgsmål. Ligeså var han villig til at demonstrere joik* – en af dem, havde han selv komponeret.. (Joik eller jojk er samisk for sang og samernes traditionelle folkesang, som også har haft plads i samisk religion.)
Sangene handler ofte om kærlighed og relationer. En jojk kan beskrive en lækker pige eller en kæk fyr, som man synes om, eller for den sags skyld en rival som man ikke synes så godt om. Det er masser af følelser, glæde og sorg i jojk..Jojken kan også udøves i et religiøst formål.
Da vi kom tilbage til huset, blev vi vist hen til en indhegning, hvor vi kunne komme tæt på 2 unge rensdyr. Disse var forladt af deres mor, og derfor var de hentet hjem, så de kunne overleve, indtil de var store nok til at sætte fri. Også her hørte vi en del om rensdyravlen. Man kunne godt forsigtig røre rensdyrene, men tamme var de nu ikke.
Om vinteren var det naturligvis helt andre ting man foretog sig som turist: langrand, ture med rensdyrslæde – hundeslæder, og fiskeri på floden (efter at have hugget hul i isen). Floden var iset til 5 måneder om året.
2 måneder om året var der midnatssol – og om vinteren var der 1,5 måned, hvor man ikke kunne se solen. Men pga. sneen og månen blev der nu ikke altid helt mørkt.
Det var en lang, men dejlig dag og mange havde planlagt at gå tidlig til ro. Men så hørte vi, at der var mulighed for nordlys, så det kan nok være at vi ved 23-tiden gik væk fra hotellet, for at finde steder, der ikke var alt for belyst. (Det var nu ikke svært i det område). Det lykkedes for flere af os at se nordlys – de havde ikke alle mulige farver, men så ud som et smukt, gråligt gardin, der majestætisk gled hen over himlen. Et betagende syn.
6. dag var bustur (10,5 time) til ishavet (Barentshavet), hvor vi kørte ind i Norge og ud til Varangerbugten til byen Bugøynes. Denne blev grundlagt af finner i det 17. århundrede, som fiskerby men blev senere forladt, I det 18. århundrede blev den igen beboet.. Der var et mindesmærke over de finner, der etablerede sig der. Først i 1962 blev der ført en vej til byen. Ellers foregik større transport ad søvejen.
Det var virkelig verdens ende – og hele området så bare så fredeligt og smukt ud i det dejlige vejr. 4 fra gruppen tog et meget frisk bad i havvandet – godt gået.
På denne tur slog det os, hvor hurtigt naturen ændres sig blot på de få hundrede km nordpå. Vi kørte fra skove, til buske, til småkrat – og til sidst var der næsten ikke andet end klipper og meget små vækster.
7. dag delte vi os igen op i grupper. Nogle benyttede sidste dag til en virkelig lang vandretur (20 km) – mens andre valgte at besøge en Samekirke i ”vildmarken”, her var turen 12 km – og de sidste tog mindre ture i området. Det var lidt vemodigt at tage afsked med det smukke område.
Der var så ubeskriveligt smukt og vi mødte stor venlighed. Virkelig et område, der kan anbefales, og en stor tak skal stiles til de dygtige arrangører, som muliggjorde denne uforglemmelige tur.
