Julerengøring

Der er altid en masse, der skal nås før jul, men for mange finner er det helt naturligt, at julerengøringen også skal nås. Mange husstande her i landet får i forvejen gjort rent af et lokalt rengøringsfirma gennem den finske hjemmeserviceordning og sparer derved i betalt skat. Alligevel er julerengøringen noget særligt, og den skal aftales i god tid for at være sikker på, at rengøringsfirmaet har tid til at komme i december.

Selv om hjemmeserviceordningen for længst er afskaffet i samme form i Danmark, har den vist sig at være så god her i Finland, at det efterhånden tilmed er svært at finde kvalificeret arbejdskraft.

Andre gør selvfølgelig selv rent og opnår ikke rabat på den betalte skat, men krydser af på en liste over gøremål i forbindelse med julerengøringen:

  • Rengøringsredskaberne tilstand ses efter
  • behovet for opbevaringsbokse, tøjposer m.m. kortlægges
  • tøj, legetøj og andre sæsonting gemmes væk
  • stuer og værelser støves af efter teknikken oppefra og nedefter
  • vinduerne pudses; men ikke i hård frost
  • køkkenet gøres hovedrent, inkl. ovn, mikrobølgeovn, køleskab, emhætte m.m.
  • gulvene vaskes, bones eller tæpperne bankes uden døre eller skiftes helt ud
  • toilettet, saunaen og bryggers eller badeværelse vaskes og rengøres
  • de forskellige filtre i husholdningen skiftes ud, f.eks. på støvsugeren.

Listen her er bare begyndelsen. Opgaverne tages skridtvis og deles mellem alle i husholdingen uden undtagelse.

Læs mere detaljeret om de finske skattefordele ved bl.a. at få gjort rent, lavet mad eller repareret sommerhus eller IT-udstyr professionelt – på svensk hos Skatt:
www.vero.fi/sv/privatpersoner/skattekort-och-skattedeklaration/inkomster-och-avdrag/hushallsavdrag/

(Artiklen er oprindelig skrevet i 2011, opdateret: 12.12.2017)