Kekri, betyder egentligt noget tilovers eller noget afsluttende, men dialektalt også kaldet “keyri”, “köyri” eller “keeri” og betød oprindeligt en gud, der beskytter kvæget. Kekri nævnes allerede i 1551 af Mikael Agricola som noget ugudeligt.
Kekri var en fest der fejredes som afslutning høståret. Traditionen går helt tilbage til 1600-tallet, hvor man blandt andet spiste kekrilam, men i takt med industrialiseringen forskubbede sig flere af kekritraditionerne til jul og nytår. Oprindeligt blev kekri fejret i tiden mellem mikkelsdag og allehelgensdag alt efter, hvordan skiftedagen faldt i forbindelse med høstens afslutning.
I nyere tid er traditionen genoptaget i Kajaani, hvor den nu (2011) for 10. år i træk fejres med en kekribuk. Bukken er traditionelt lavet af frivillige børn og voksne fra Tipasojan kyläyhdistys i den østlige ende af Sotkamo, hvorfra den transporteres to timer med traktor til Kajaani for at blive installeret på en flåde midt i Kajana Elv fredag eftermiddag, hvor den kan ses frem til selve kekrifesten med afbrænding af bukken, lørdag den 5. november kl. 18. Trods lave aftentemperaturer plejer det at være en begivenhed, som tiltrækker tusindvis af tilskuere. Omtrent hvert andet år har det på skift været en buk af hhv. gran og halmstrå. I år har den fået et grandækken så den ikke bliver så gennemblødt, men i alle tilfælde en gigantisk buk i forhold til julebukkene, som nok i virkeligheden er en af de traditioner, der stammer fra kekri. Faktisk er den 3 meter høj ved manken og vejer næsten ét ton.
I år sælger det lokale bageri et kekribrød, som er et groft hvidt brød, specielt i denne anledning.
Den efterhånden mere kendte irske halloweentradition har på forskellig måde været fejret igennem tiderne fra Ural til Hebriderne og kekri er blot én af dem.