Luciabrude i alle aldre

I dag ved 17-tiden krones den 19-årige Nora Peltola som landets luciabrud af justitsminister Anna-Maja Henriksson i Helsingfors Domkirke, og kl. 18 går Lucia ned ad trappen til Senatstorget og fortsætter i åben udsmykket karet rundt i centrum af Helsingfors ad Alexandersgatan, Mannerheimvägen og Södra Esplanaden til Salutorget.

Nora Peltolas forberedelser som luciabrud har været fulgt i nogle dage af et fransk tv-hold, så franske seere næste år kan få et indblik i, hvordan luciatraditionen holdes i hævd i Helsingfors.

Hovedsponsorer for luciaarrangement er traditionelt Folkhälsan og HBL/Hufvudstadsbladet, og i år går indsamlingen af midler til støtte for ufrivilligt ensomme gamle.

Men det er tilsyneladende ikke alle ældre, som er ensomme, for året ældste luciabrud er den 101-årige Margaretha Wendelin, som er i rollen for første gang, mens hendes luciaterne (brudepige), 90-årige Maj-Lis Hårdh, senest selv var luciabrud i 1943. Også den anden luciaterne, Iris Lindström, er i samme aldersklasse med sine 95 år.

De yngste luciabrude og -terner er nu nok 80-95 år yngre, idet der i dagens anledning naturligvis også krones luciabrude i børnehaver og på skoler landet over.

Luciatraditionen er kommet fra Sverige via Åland til fastlandet, hvor det første luciaoptog afholdtes i 1919 på den nu nedlagte husholdningsskole Högvalla seminarium i Borgå.

 

Se et kort videoklip med den 101-årige luciabrud og de to luciaterner (på svensk):