Lys i vinduerne over hele Finland har ganske andre traditioner end i Danmark og går betydeligt længere tilbage. Alligevel er der tilsvarende tale om en manifestation af friheden og den nationale identitet.
På Selvstændighedsdagen sætter folk typisk to stearinlys i hvert af de vinduer, der vender ud til gaden eller vejen. Gennem mange år har lysene været blå-hvide, dvs. blå for neden og hvide for oven op til vægen, og derved i de nationale farver. At de ”skal” stå parvis, er der ikke nogen egentlig forklaring, bortset fra noget, som kunne ligne overtro, eller den at finnerne netop elsker symmetri i næsten alt, hvad der stilles frem til pynt.
Det var egentligt Selvstændighedsforbundet (1924-46), som begyndte traditionen den 6. december 1927 med at brænde lys i vinduet kl. 18-21 (nu i stedet kl. 18-20).
Statsrådet havde ved en forordning den 20.11.1929 fastlagt nationaldagen. Men både i 1920’erne og 30’erne var der stadig folk fra de hvides hær og frihedskrigen, som fejrede den 16. maj som national mærkedag. Da Finlands Studenterforening besluttede at fejre den 6. december som selvstændighedsdag i 1921 begyndte traditionen med lys i den anledning at brede ud i befolkningen.
Under årene med undertrykkelse tændte folk lys i vinduerne på Runebergs fødselsdag, den 5. februar som en protest mod russificeringsbestræbelserne. En tradition, der blev fastholdt frem til selvstændigheden i 1917.
Men traditionerne med lys i vinduerne går helt tilbage til tiden med Sverige-Finland, hvor lysene blev tændt i vinduerne på kongefamiliens mærkedage. Noget der fortsatte i den autonome tid i Storfyrstendømmet Finland, hvor lysene blev tændt i anledning af zarfamiliens mærkedage.