Masser af julekalendere

Netop i år er der masser af julekalendere i finsk fjernsyn både på finsk og svensk. Faktisk så mange forskellige, at der er noget for enhver aldersklasse, selv de voksne.

YLE Svenskas børne- og ungdomsredaktion har lavet en julekalender, som foregår på Korvatunturis bibliotek, og Korvatunturi er netop der, hvor den finske julemand i virkeligheden bor, når han ellers ikke er enten i sit værksted i Rovaniemi eller rejser verden rundt.

BUU-klubbens julekalender starter naturligvis den 1. december og sendes kl. 18:00 finsk tid; men desværre kan julekalenderne ikke ses i udlandet, da rettighederne kun dækker Finland.

Derfor var det måske en meget bedre idé at besøge julemanden i Lapland lige som børn og forældre fra mange andre lande gør igen i år. Så mange, at der vist ikke rigtig er nogen, som rigtig har tal på, hvor mange fly, der lander i de 6 trafiklufthavne i Finland, så der tales blot om “over 600 fly”, og det er jo en hel.

Kig nærmere på julen i Rovaniemi (på finsk eller engelsk): www.visitrovaniemi.fi eller skriv til julemanden – men du skal nok skynde dig!

Hans adresse er:

Julemanden
Julemandens hovedpostkontor
FI-96930  Polarcirklen
FINLAND

Der er mere nyt fra posthuset her (på engelsk og andre sprog) www.santaclausvillage.info/santa-claus/santa-claus-main-post-office