Nuuksio nationalpark – et stenkast fra Helsinki

NuuksioNuuksio nationalpark – en oase nær storbyens puls Godt en halv times bilkørsel fra Helsinki centrum ligger Nuuksio nationalpark, et for den danske turist relativt ukendt, men for helsinki- boerne elsket, udflugtsmål. Såvel stressede storbyboere som natur-interesserede grupper søger ud til Nuuksio. Friluftsaktiviteterne er også et populært indslag i firmaers konferencerejser.

Nationalparkens natur er afvekslende. Her er småbjerge (60 – 120 m.o.h.), dalgange, raviner og småsøer og også gammelt kulturlandskab bestående af marker og svedjemarker (marker, der er gjort klar til dyrkning ved afbrænding af skov). Søplateauet med sine 146 søer dækker et areal på 215 km2 og er dermed større end Helsinki.

I Nuuksios uberørte natur trives mange sjældne fuglearter og rovdyr som losser, ulve og bjørne. Her gælder naturens vilkår, og alle motorkøretøjer er derfor bandlyste.

NuuksioI nationalparken er der mulighed for at foretage sig alt fra bjergklatring til uddannelse i friluftskendskab. Man kan også vandre, cykle, ride, fiske, løbe på ski eller køre med hundespand. For den, der er mere eventyrlysten, anbefales de strabadsfyldte ture, hvor man tager turen over søer og kær eller hængende i en wire firer sig ned langs en klippevæg. Aktiviteterne gennemføres året rundt efter de besøgendes ønske. Her er omkring en halv snes aktivitetsarrangører, hvoraf Kaikuva og Sea Mountain Adventures er et par eksempler.

Der er nok af indkvarteringsmuligheder i nærheden af Nuuksio, alt fra første- klasses hotelværelser over nostalgiske herregårdsmiljøer til overnatning i det fri.

Yderligere oplysninger:
Espoo Turist- og kongresbureau
tlf.: +358 9 46 03 11
http://www.espoo.fi/matkailu