Ny sporvejsstrækning

I Helsingfors udvides og forbedres sporvejsnettet hele tiden. Helsingfors fik sin første hestestrukne sporvognslinje i 1891 og elektricificerede sporvogn i 1900 under den autonome tid. Og hovedstaden har beholdt sine sporveje lige siden, så der i dag er otte linjer, som dækker hele den indre by og knytter sporvejsnettet sammen med den øvrige offentlige trafik, inklusive nær- og fjerntog samt metro og busser.

Senest her ved årsskiftet (2011-2012) er linje 8 forlænget med 2 km fra Gräsviken/Ruoholahti til Busholmen/Jätkasaari med tre nye stoppesteder, mens den tidligere endestation på Sundholmen/Salmisaari nedlægges, og sporvognene i stedet for drejer ned ad Västrähamnsgatan/Länsisatamankatu med det første nye stoppested, er det næste ved Crusellbron/Crusellinsilta og endestationen, der i øjeblikket er én stor byggeplads, ved  Utterhällen/Saukonpaasi. Der køres med 12 minutters interval og i myldretiden dog med 7-8 minutters interval.

Turister, der vil på rundtur i byen, kan med fordel benytte sporvognslinjerne 3B og 3T, som er ringlinjer, der på et eller andet tidspunkt vender tilbage til udgangspunktet.

Læs mere om den offentlige trafik på HST’s netsted (på svensk): http://www.hel.fi/hki/HKL/sv/Etusivu