I dag lørdag den 19. november 2011 kort før sæsonen for julefrokoster arrangeres restaurantdagen for 3. gang landet over med endagsrestauranter i 40 byer.
Langt de fleste, nemlig 170 af dem, findes naturligvis i hovedstadsområdet, men i Nokia er der eksempelvis hele to traktørsteder, Café Vaahterakumpu og den 8-årige Leevi Luukkos Luukon Kuppila med kæmpe lækre småkager, der er mælke- og glutenfri, og som han selv har bagt. Og der er traktørsteder fra syd til nord med Mitt Kök i Hangö til et par steder i Rovaniemi samt adskillige etniske steder fra franske køkkener til russiske cafeer, som Kahvila Ladadoskaja – Кафе Лададоская, Kemigrad og KGB. Desuden har et traktørsted i Tönisvorst i Vesttyskland tilmeldt sig, St. Soup in St. Tönis med varm suppe fra kl. 21 til 23 for en femmer.
De første steder åbner kl. 9 og det sidste kl. 21. Og i takt med det stigende antal traktørsteder har politiet på forhånd gjort opmærksom på, at udskænkning af øl, vin og spiritus ikke uden videre er tilladt, men kræver tilladelse på forhånd. Eksempelvis er et af traktørsteder specialiseret netop i vin, Yellow Wine Bar i Helsingfors, men bevillingen er sikkert i orden. Noget politiet dagen igennem har kontrolleret overalt. Nogle inviterer indendørs, mens andre hejser serveringen ned i en madkurv fra 2. sal, og der er tale om både cafeer, barer og restauranter, nogle med økologiske råvarer andre specielt for veganer.
De er alle registreret på ophavsfolkenes netsted: http://www.ravintolapaiva.com
Næste restaurantdag afholdes lørdag, den 4.2.2012, og tilmeldingen åbnes i januar 2012.