Sæson for sort is

Mens isboderne for længst er forsvundet fra gadebillederne, så er det ved at være den tid på året, hvor bilister og andre skal tage sig i agt for den lurende sorte is.

Og så er sort is forresten ikke bare is, den er faktisk klart glattere. Og den er nu heller ikke sort, men derimod en klar gennemsynlig is, hvilket netop gør, at den har samme farve, som asfalten underneden. Den er typisk let våd og helt uden luftbobler, så kun asfalten er synlig. I virkeligheden har den nok en særlig kemisk sammensætning end anden is.

På frostmorgener fryser den fugtige luft nemt til et ganske tyndt islag. Og det kan forekomme hvor som helst, også på fortovsfliserne, så selv fodgængerne her i landet skal tage sig i agt. Mens bilister især kan regne med, at den sorte is på de kølige efterårsmorgener ret sikkert findes på broer og på skyggefyldte vejstrækninger. Derfor er det sikreste, at sænke hastigheden netop på de steder, så man ikke får sig ubehagelig overraskelse. Bremselængden forlænges også betydeligt – ja firdobles – så på de første frostmorgener er der al mulig grund til at være på vagt her i landet – og sikkert også i Danmark.

Her i Nordfinland har både udlejningsbiler, taxier og de første privatbiler netop af samme grund allerede fået pigdæk på i denne uge, selv om det først er alment tilladt fra og med den 1. november. Dog tidligere når føret kræver det.
Derfor er der sikkert allerede ventetid hos dækcentrene for at få skiftet til pigdæk, mens køen nok skal komme, når vinterføret for alvor sætter ind. Lige nu er føret stadig tørt eller regnvådt i det meste af landet. Kun i det allernordligste Lapland er der morgenfrost på udsatte steder. Noget der hurtigt kan ændre sig.

En aktuel konstant opdateret oversigt over vejføret i hele Finland findes på det finske Trafikvæsens netsider (på svensk, finsk og engelsk):
http://alk.tiehallinto.fi/alk/svenska/frames/tiesaa-frame.html

Her findes man også mange andre oplysninger, som er relevante for trafikanterne, herunder danske lastbilschauffører på vej til og fra Finland og Rusland.