Svenska veckan 2012

Svenska dagen er måske kendt for nogle læsere, idet den har været fejret i Finland siden 1908 og har været flagdag siden 1979. Den 6. november fejres desuden i Sverige som Gustav Adolfsdagen, opkaldt efter kongen, der faldt under slaget ved Lützen selvsamme dag i 1632.

Svenska veckan fejredes første gang i år 2000 i forbindelse med, at Helsingfors var en af flere kulturhovedstæder det år. Sidenhen har arrangementet bredt sig, så Svenska veckan i 2012 fejres i 12 forskellige byer i Svenskfinland med Björneborg og Kristinestad som de nye i år. Det er målet, at der i 2015 skal deltage 15 byer i kulturugen.

I år startar ugen mandag den 5. og afsluttes festligt på farsdagssøndag, den 11. november med over 100 arrangementer i byerne Björneborg, Borgå, Esbo, Helsingfors, Karleby, Kristinestad, Lahtis, Lovisa, Tammerfors, Uleåborg, Vanda og Åbo under temaet ”Tilsammans!”.

Læs mere om Svenska veckan 2012 (på svensk, finsk eller engelsk): http://www.svenskaveckan.fi