Eftersom Ruslands præsident tidligere på året ved et dekret bestemte, at Rusland ikke går tilbage til normaltid, når sommertiden ellers ophører, bliver tidsforskellen ved Finlands østlige grænse fr.o.m. den 30. oktober 2011 på 2 timer i vinterhalvåret og tilsvarende 3 timer ved den norsk-russiske grænseovergang i Storskog på E 105 længere mod nord.
Bortset fra tidsforskellen får det ingen anden praktisk betydning ved de grænseovergange, som er åbne døgnet rundt. Men for grænseovergangene i nord forbliver åbningstiderne på den finske side af grænsen uændret, der er åbent i tidsrummet kl. 07:00-21:00 på den finske side og tilsvarende om vinteren kl. 09:00-23:00 og om sommeren kl. 08:00-22:00 Moskvatid på den russiske side af grænsestationerne. Det gælder grænseovergangene for Kajanalands Grænsegendarmeri ved Vartius – Lyttä og Laplands Grænsegendarmeri ved Salla – Salla og Raja-Jooseppi – Lotta.
Dog er grænseovergangen Kuusamo – Suoperä i vinterhalvåret kun åben i tidsrummet kl. 07:00-19:00 på den finske side, og om vinteren hhv. kl. 09:00- 21:00 og om sommeren kl. 08:00- 20:00 Moskatid på den russiske side.
Tilsvarende ændres køreplanerne for Moskvaekspressen Tolstoi og højhastighedstoget Allegro til Viborg og Skt. Petersborg den 30. oktober. VR – De Finske Statsbaners køreplaner findes her (på svensk, finsk, engelsk og russisk): http://www.vr.fi/se/index/ulkomaat/venaja/aikataulut.html