For finnerne betyder Vappu to forskellige ting: den store festdag på Valborgaften (d. 30. april) og arbejdernes internationale kampdag på selve dagen (d. 1. maj). Men faktisk er der tale om en gammel religiøs festdag, som er blevet fejret i sin oprindelige betydning næsten op til vore dage.
I modsætning til Danmark, står første maj i Finland helt i skyggen af aftenen før. Og i daglig tale mener man med Vappu – lidt fejlagtigt – netop Valborgsaften og ikke selve Vappu-dagen.
Valborgaften – Vappu – er en af de dage om året, hvor det er “tilladt” at feste på gaderne og opføre sig fjollet. Det medfører så ofte, at det er de færreste som orker at stå op dagen efter og deltage i arbejdernes marcher.
Oprindelse
Valborgdagen er blevet fejret i Mellemeuropa allerede i middelalderen som forårets fest. Skikken er kommet til Finland gennem Danmark og Sverige, og allerede i 1700-tallet blev der holdt valborgdagskalaser bl.a. på præstegårde og blandt de fine folk.
Det finske ord – og pigenavn – Vappu kommer fra det germanske Walburga. I Finland har dagene tilknyttet sine egne navne, og den første maj er både dagen for Vappu-festen, men også navnedag for Vappu og Valpuri. Walburga (Sankt Valborg) var en engelskfødte abbedisse i Bayern i 700-tallet, som blev kanoniseret den 1. maj 870 af Pave Adrian II. Dette passede fint sammen med en gammel hedensk festdag, som på denne måde fik en ny kristelige mening. I Finland har dagen dog beholdt meget af sin hedenske arv, og de færreste ser noget som helst kristeligt i dagen.
I Mellemeuropa blev majfesten tidligere fejret som en stor fest og majnatten huskes stadigvæk som heksenes nat. Også i Finland er der blevet fejret maj-måneds fest kaldet Hela. Et bål blev tændt på markerne og så blev der festet omkring dem ved at danse, og ved at drikke øl og “sima”. Det var også en skik at ringe med klokkerne, blæse på horn og larme så meget man kunne for at drive de onde ånder væk. Og denne Vappu-skik med at feste og larme holdes stadigvæk ved lige, selv om de færreste nok tænker over dens oprindelse.
Fra studenternes og arbejdernes fest til hele folkets forårsfest
De deciderede “Vappu-festligheder” blev startet af studenterne i 1800-tallet og festerne var allerede dengang muntre og “våde”. I de største byer åbnede restauranterne deres terrasser efter vinteren senest ved Valborgsaften for at modtage de festende.
Siden 1932 har de festende studenter i Helsinki kronet Havis Amanda -statuen til årets student ved at give den en studenterhue på. I løbet af de sidste årtier har skikken bredt sig også til andre universitetsbyer i Finland. Men de finske studerende har også taget skikken med sig til andre lande, hvor de har gjort studieophold.
Selve Valgborgdagen (1. maj) er helligdag i Finland, og alle har fri fra arbejde. I 1978 blev dagen en officiel flagdag i Finland med navnet “Den finske arbejders dag”.
Første maj er også internationalt en kampdag for arbejderklassen. Første gang dagen blev brugt som en fælles international demonstrationsdag var i 1890. I Finland marcherede arbejderne med røde faner første gang i år 1897. Med på marchen var knap 3000 arbejder.
Nu om dage er Vappu hele folkets forårsfest og hele Finlands befolkning fester sammen uden “klasseskel”. Studenterne er dog stadigvæk meget synlige i festlighederne, og alle som har en studenterhue – unge som gamle – plejer at tage den på.
Vappu har også traditionelt været specielt byboernes fest og folk fra landet kommer gerne til byerne for at deltage i festlighederne.
Vappu-skikke, -ting og tilbehør
Mange tilknytter den finske vappu med et overdrevent forbrug af alkohol. Specielt udlændinge bliver ofte noget chokerede over den måde finnerne hælder sprut i sig på denne aften – noget som mange bliver ved med indtil man er løbet tør for penge eller indtil man simpelthen er “gået ud”.
Ofte drikker man lidt Champagne eller andre mousserende vine, men det er dog også en skik at forøge effekten med nogle øl eller udstyre sig med en flaske vodka i lommen.
Den traditionelle finske Vappu-drik er dog sima, som er en slags mjød lavet af vand, farin sukker, citroner og gær. Normalt indeholder “sima” ingen alkohol – i hvert fald ikke betydelige mængder – så den drikkes både af børn og voksne.
Til sima spiser man tippaleipä, som bliver lavet ved at hælde tynd dej i lange baner i kogende olie. Resultatet ser noget ejendommeligt ud og ligner en eksploderet klejne. Det er også almindeligt at spise munkki (berliner) ved Vappu-tiden.
Balloner er et symbol for den finske Valborgsaften. De første Vappu-balloner kom til Finland i begyndelsen af 1900-tallet og blev hurtig en fast bestanddel af Vappu. Nu om dage er det svært at forstille sig Vappu uden balloner. Har man ikke rigtige balloner, må man improvisere – og således kan man nogen gange se folk – specielt unge studerende – med oppustede kondomer hængende på deres tøj.
Forskellige kvaster – vappuviuhka – lavet af papir og serpentiner hører der også til. De dukkede op i Vappu-festerne ca. samme tid som ballonerne, og er nu om dage en fast del af festlighederne.
De festendes påklædning skifter meget. Nogle tager det mere alvorligt og tager noget pænt tøj på – næsten i stil med nytårsaften – og nogle forbereder sig allerede på forhånd til at der forventes at komme lidt slitage på tøjet under festlighederne. Man hænger også gerne balloner og andet pynt på tøjet for at få det til at se mere festligt ud.
Studenterne ifører sig ofte kedeldragter overklistret med diverse mærker og mærkater, som er symboler for deres tilhørsforhold til en bestemt skole eller til en gruppe indbyrdes.
Den mest gennemgående detalje i påklædningen er dog studenterhuen, som tages på både af de unge og af de gamle studenter. Og man er heller ikke bleg for at vise sin hue frem, selv om den ofte kan være noget nedslidt og medtaget efter flere år – og efter flere Vappu’er.
Finsk Vappu i Danmark og i andre lande
Finnerne har taget Vappu-traditionen med sig til andre lande og der findes næppe nogen finske foreninger eller andre finske grupper, som ikke har en eller anden form for Vappu-fest på programmet.
Også traditionen for kroningen af Havis Amanda -statuen i Helsinki er gennem de finske studerende vandret uden for Finlands grænser. I Bruxelles får Manneken Piss en lille studenterhue på, i Tokyo er det Hachiko-hund statuen, som står på spil, og i Rom bliver hatten sat på statuen af den finske garibaldinist Herman Liikanen.
For finnerne i New York er det endnu ikke lykkedes at give hat på den lokale statue, men der har dog været planer for det. Indtil videre har de måtte nøjes med at kigge på manipulerede billeder af Frihedsgudinden med studenterhuen i den lokale finske forenings medlemsblad.
I København er det selvfølgelig Den lille havfrue, der får æren af at blive årets student. Denne begivenhed er faktisk allerede nået at blive en fast tradition blandt finner i Danmark. Begivenheden samler hvert år festende finner, nysgerrige tilskuere og undrende turister.
Programmet byder traditionelt på tale, fællessang og musik. Og så har der selvfølgelig hvert år været mulighed for at købe lidt sima og andre finske Vappu-specialiteter samt lidt tilbehør. Begivenheden afsluttes altid med kroningen af Den lille havfrue, hvorefter festen fortsættes på forskellige restaurationer i byen.
Hauskaa Vappua – Glædelig Valborgaften!
Artiklen er oprindelig skrevet 09.01.2010, opdaret: 29.04.2017